Nyheder

Hvalpe nyheder 2014

07/ 08. 2014. Vi har fået parret Haidu med en skøn lille hanhund der ikke bor langt fra os. Han hedder Kimi Knud og er opdrættet af kennel In- Yo i Randers. Vi går spændt og venter på sikre tegn på drægtighed, hun er fire uger henne, så det må snart vise sig. 🤔

Se under Hvalpe i menuen 🙂 🤩

06/08 2014. Så har vi igen fået hvalpe her i kennelen 🙃 Shinbi Mille`s Osame Shi`Alrisa og Kokoro`s Samson The Great  har den 04.08 fået tre hvalpe, en pige og to drenge blev det til 🙂. Fødslen gik ud over al forventning, de tre små var ikke af de største da de kom til verden mandag formiddag, og på under en time var de alle født. Fødselsvægten var på 113g - 168g, og de har alle tre taget godt på i vægt...

Følg hvalpene på hvalpesiden i menuen. 🙃 

En glad nybagt mor Risa med de tre. :-)

Hvalpe nyheder i 2013

02/08 -  2013.  Haidu og Larvik har fået 5 dejlige hvalpe i går aftes, 3 drenge og 2 piger. Det tog ca små 4 timer at få de små pus ud, og mor Haidu var meget træt bagefter - men lykkelig for de små babyer. Alle har det godt...🤩

24/ 07 - 2013. Så er der kun ca 8 dage til der igen kommer kommer hvalpe her i kennelen - og vi glæder os meget. Haidu er efterhånden blevet godt rund om maven, og stønner noget her i sommervarmen - pyha, Haidu synes vist det bliver godt at få hvalpene ud...🙂

16/06 - 2013. Vores Haidu har været i løbetid, og vi har haft besøg af en rigtig dejlig hanhund " Heavy Thunder Amy " ( Larvik ). De to har parret sig flere gange, og hvis parringen har båret frugt venter vi hvalpe i uge 31...
Se mere under Hvalpe i menuen.

Hvis du er interesseret i en hvalp fra dette kuld er du velkommen til at kontakte os.🙂

28/06 - 2012.   Jubii, Haidu og Happy er blevet forældre til 5 dejlige hvalpe 4 hanner og en enkelt lille tæve. Se billeder og læs mere om fødslen under Hvalpe i menuen...🙂

06/06 - 2012.  Det er nu helt sikkert at parringen mellem Haidu og Happy er lykkedes. Haidu er allerede godt rund om maven, og vi venter spændt på uge 26 hvor hvalpene melder deres ankomst...😀

15/05 - 2012. Haidu er blevet parret med Happy, og hvis parringen er lykkedes venter vi hvalpe i uge 26.
Vi glæder os rigtig meget til igen at få vendt op og ned på hverdagen med dejlige små vapsere...🙂🙃

26/02 - 2012.  Vi planlægger parring til april mellem,
Nezumi Shiome Haidu og Jasam`s Extra Happy Fighter
                             🙃😘🙃
Er du interesseret i en hvalp fra dette kuld, ring eller skriv gerne til os...     
 

27/07 - 2011.  Ja, så kom den uungåelige dag hvor jeg atter måtte tage afsked med en af kennelens dejlige hunde. Mitsa Sujin ( Ricko ) er ikke længere hos os...

Efter 14 gode år sammen med min første japanske spids måtte jeg den 14/07 tage den tunge beslutning at sende Ricko op i hundehimlen. Et stort tomrum og savn fylder vores lille kennel.

Ricko, der jo var stamfaderen til en stor del af avlshundene i flere af kennelerne her i jylland, markerede sig som bekendt også indenfor lydighed og agility. Fem gange har Ricko og jeg deltaget i DM, og i et hav af konkurrencer hvor vi har erhvervet rigtig mange pokaler med hjem til pokalskabet. Og hver en pokal har et helt specielt minde om en super dejlig oplevelse vi to har haft sammen, og som jeg specielt nu kan tænke
tilbage på med stolthed og varme i hjertet. Alle de oplevelser, og alt det Ricko gav mig vil jeg aldrig aldrig glemme...😘
  

Et sidste besøg på træningspladsen i Odder dch, hvor Ricko elskede at komme, og hvor han og jeg brugte mange mange timer sammen...

10/07 - 2011.  Så nærmer tiden sig med hastige skridt hvor de små vapsere skal til at forlade vores kennel. Tiden er gået forrygende hurtigt, og det er slet ikke til at forstå at det allerede er nu hvalpene skal ud i den store vide verden.😥 Men heldigvis sidder der lige nu nogle rigtig dejlige familier og venter spændt på at hente deres lille henrivende hvalp, og jeg ved de alle er mere end klar til at overøse dem med kærlighed og tryghed... Hvid tæve, Yonaka er stadig ikke solgt, så vi håber at at der sidder en god og kærlig familie et sted derude til hende også...
( Yonaka har fået ny familie ) 🙂

Vi har haft super travlt den sidste tid her i kennelen.  Flere af  vores hvalpekøber har været her igen for af besøge hvalpene, vi har været ude og køre bil ( dyrlægetjek ) og opleve den store vide verden udenfor haven. Derudover har vi haft besøg af ID mærkeren som har chippet hvalpene, og flere fremmede mennesker har været på besøg også - både voksne og børn.

Slutteligt vil vi herfra kennelen ønske alle jer hvalpekøbere held og lykke med jeres nye hvalp...

Der er lagt mange nye stemningsbilleder ind i hvalpenes fotoalbum, med bla et billede af mor Haidu sammen med sin mor( hvalpenes mormor) Bianca, og gamle gamle oldefar Ricko med et par af hvalpene ... 😀

Yonaka har fået ny familie

05/07 - 2011. Vi har stadig hvid tæve ( Yonaka ) tilbage der mangler at finde sin nye familie.Yonaka sælges ikke til udstilling og avl da hun har en lille skønhedsfejl...🙂
Ring eller skriv til os hvis du skulle være interesseret i en skøn lille japansk spids hvalp.

Yonaka hvid tæve, 7 uger gammel

05/07 - 2011.  Kisujin Un-Yoku kommer kuldet til at hedde ( betyder heldig på japansk ), og hvalpenes navne er også fastlagt, hvilken familie der skal have hvem af de små pus har vi også fundet ud af. Hvalpene har fået hver deres farve på så det er lettere at se forskel på dem - ikke mindst på billederne...

Blå han ( Kuni ) flytter til Stenløse hos familien Lihme.
Gul tæve ( Shinju ) flytter til Århus hos Sofia og Kristian.
Rød tæve ( Kinu-ito ) flytter til Frederikshavn hos Else-Marie.
Lilla tæve ( Gaia ) flytter til Horsens hos Louise og Allan.
Hvid tæve ( Yonaka ) flytter til Ringsted hos familien Mønsted.

De små trives og der er fuld gang i hele flokken. De elsker at lege tagfat i haven, og mange huller er blevet gravet allerede. Vægten ligger mellem 1500 - 1900g her hvor de netop har passeret de 7 uger. Alle har de fået mega meget pels, så de ligner rigtig små fluffy bamser...😀




13/06 - 2011. Hvalpene der nu er 4 uger gamle stortrives, De render nu lystist rundt i hele huset, og skal også snart ud i haven og udforske den store vide verden. De har fået små skarpe tænder, og har i en uges tid nu spist opblødt hvalpefoder som er blevet fortæret med stor iver. Vægten er omkring 1000 - 1100g og det er rigtig fint. Mor Haidu passer stadig rigtig godt på sine små børn men lader dog den øvrige flok og besøgende komme ind i hvalpegården, så vi glæder os til at vi nu rigtig kan begynde at vise de små frem... 🙂

Nye billeder af hvalpene er lagt ind i deres fotoalbum.

29/05 -2011. Så er hvalpene blevet 14 dage gamle og alt går som det skal, de små tager alle fint på i vægt, og øjnene er også ved at åbne op. Mor Haidu der besider meget kraftige moder instingter, mente at de små hvalpe i starten skulle dækkes til med avis papir for at være mest muligt skjult for omverdenen. Også store dybe huller under buskene i haven er blevet gravet flittigt - godt vi har en naturhave hvor det ikke betyder så meget... 🙂 

 Hvalpene har fået deres eget fotoalbum hvor i kan følge de 5 på eventyr indtil de flytter hjemmefra om 6 uger. 😀

Hvalpene her 14 dage gamle...

17/05 - 2011.  Så blev Haidu og Albert endelig forældre til 5 dejlige hvalpe. Haidu gik 64 dage, så ventetiden var lidt lang. Men endelig skete der noget, og sent i aftes kom 4 piger og en dreng så til verden... Nærmere om hvalpene + billeder kan i se på hvalpesiden.🙂

12/05 - 2011. Haidu og Albert bliver om ganske få dage forældre til nogen forhåbentlige super dejlige små uldtotter.
Haidu er godt stor nu, har taget over to kg på,så det bliver spændende hvor mange små der kommer. Vi glæder os til igen at få hvalpeliv i huset... 😀

11/ 04 - 2011. Grundet særlige akutte omstændigheder søger japansk spidstæve på 2 år en ny kærlig familie!! Se under ompladsering i menuen....

18/11 - 2010. Alle hvalpene er nu afsat...🙂

01/11 - 2010. Så er fem af hvalpene rejst hjemmefra til deres nye familier. Vi ønsker jer alle held og lykke med hvalpene...🙃
En enkelt tævehvalp har endnu ikke fået nyt hjem.

10/10 - 2010. Så er der lige kommet lidt dugfriske billeder af hvalpene ind i fotoalbummet under hvalpe efterår 2010...
Og vi har stadig 2 henrivende hanhvalpe på syv uger der endnu ikke er afsat. 🤩

03/10 - 2010  Vi har pt. 6 dejlige hvalpe 2 hanner og 4 tæver. 🙃🙃
Alle hvalpene er endnu ikke afsat - så hvis du brænder efter at eje en skøn lille japaner er du velkommen til at ringe eller skrive til os på tlf. 86542069/22643560 email: kennelkisujin@hotmail.com

En af vores dejlige hanhvalpe som søger god og kærlig familie

05/02 - 2010  Safi har født 4 dejlige og sunde tævehvalpe i går aftes. Mor og børn har det godt efter en lidt langvarig fødsel. Pigernes fødselsvægt: 150g,180g, 184g,218g. Billeder af de 4 små vidundere kan i se under Hvalpe i menuen...🙂


 

30/01 - 2010. DKK udstilling i Fredericia. Haidu stillede for sidste gang i unghundeklassen, og fik Exellent, 1. placering, certifikat, og blev BIR.
Albert fik ligeledes Exellent, og blev 2. bedste champhan.
Endvidere havde jeg den store fornøjelse at handle faderen til vores kommende hvalpekuld i februar 2010.
Chezzay`s Enjoy the Elliot. Han stillede i Åben klasse,
og fik Exellent,Cert,Cacib, og blev BIM...😀

08/01 - 2010  Så har vi været til scanning med Safi, og dyrlægen fandt flere fostre i hende, med små livlige tikkende hjerter. Vi glæder os rigtig meget til igen at have hvalpeliv i huset...🙃🙃

10/12 - 2009. Vi har haft besøg af en dejlig lille svensk prins, og Safi er blevet parret med prinsen ( se under Hvalpe ). 🙃

07 og 08/11 - 2009. Udstilling Dkk i Herning: Den 7. november stillede Albert i championklassen og fik exellent, blev bedste han, CACIB, og BIM.
Haidu stillede i juniorklasse, fik exellent, blev 2. bedste tæve, og fik sit 2. certifikat...

Den 8. november fik Albert igen exellent, blev 2. bedste han, og Res. CACIB. Desuden er Albert blevet  kåret som årets DKK racevinder -  2009.
Haidu fik exellent, og blev 2. bedste tæve. 😀
 

10/10 - 2009. Udstilling SPK i Silkeborg: Haidu stillede i juniorklasse, fik exellent, blev bedste junior, og BIM...
Albert stillede i championklassen, fik exellent, og blev 3 bedste han.
🤩

18/04 - 2009.  Udstilling DKK Kreds 5 i Hedensted:  Albert stillede i championklassen  fik excelent, bedste han, og blev BIM. Haidu stillede i hvalpeklassen, fik særdeles lovende, og blev bedste hvalp...😀

27/03 - 2009. Så oprandt den dag hvor jeg måtte tage afsked med min elskede lille Rina. Hun og jeg kørte vores allersidste tur sammen i mandags til dyrlægen, hvor hun sov stille og roligt ind i mine arme.

Hendes overbelastede hjerte slog alt for hurtigt, og mandag morgen ville hun ikke mere.

Rina fik den bedst mulige afsked med livet i søndags, til vores årlige kenneltræf i Odder DCH. Hun havde en rigtig dejlig dag med alle hundevennerne, og en lang strandtur hun elskede så meget, hvor solen tilmed stod højt på himlen.

Hun havde, trods sin lille fremtoning, en stærk og  mar-kant personlighed, og vi er mange som vil savne hendes dejlige væsen.

26/03 - 2009. Kenneltræf i det jyske. Så fik vi afholdt vores kenneltræf for 6. gang, og igen i år mødte rigtig mange glade japanske spidser og deres mennesker op på trænings pladsen ved DCH i Odder. Og vejret var fint men også noget blæsende. Det forhindrede os ikke i at samles i en stor flok og drage afsted på en lang strandtur. Et som sædvanlig mega festligt syn med ca 30 japanske spidser i flok, der løber ud og ind mellen hinanden langs stranden...
En dejlig frokost ( stort tagselv bord) ventede på os da vi kom hjem på pladsen igen.
Eftermiddagen bød på flere forskellige sjove aktiviteter, bla. Agility, ringtræning og lydighedsralley var på programmet i år.
Og som sædvanlig tog alle hjem igen med jordens mest trætte hunde - en rigtig hyggelig dag. 😀

Billeder fra træffet kan du se i fotoalbum, Kennetræf 2009. 🙂

14/2 - 2009.  Udstilling DKK i Fredericia:  Albert stillede i championklassen, fik Excelent og blev BIR med CACIB.  Haidu stillede i hvalpeklassen, og fik SL og 1. PLAC. 🤩 

9/2 - 2009.  Efter laaang tids venten med veer fødte Safi igår søndag 3 dejlige sunde og velskabte hvalpe, 2 piger og 1 dreng. Hvalpene trives fint, og mor Safi er træt men glad og lykkelig for sine små børn...🙂  Se meget mere under  hvalpe

5/2 - 2009. Så nærmer tiden sig med hastige skridt, hvor de længe ventede hvalpe skal komme til verden. Og vi glæder os til at der kommer hvalpeliv i huset igen...🙃 😀  

09/01-2009. Safi er blevet scannet, og er med hvalpe.
De forventes at komme til verden i uge 7.

8/12 - 2008.  Safi og Albert har parret sig, og hvis parringen er lykkedes, kan vi forvente hvalpe i uge 7... 😀

25/11 - 2008.  JUBII, så er Safi omsider kommet i løbetid, og vi håber på en vellykket parring med hende og Albert om ca. 10 - 12 dage... 🙂